DMI: Sådan bliver vejret i weekenden

Skrevet af Henrik R

10/05/2019
Det bliver hverken det bedste eller dårligste vejr, som vi får i weekenden. Der vil være muligheder for at nyde solen og godt vejr enkelte timer fordelt på hele weekenden, hvor der dog også er tidspunkter, hvor man bør holde sig indendørs.

Dagens topnyheder

Så er det endelig blevet fredag, og det betyder, at de fleste ansatte og studerende kan gå på weekend, når dagens strabadser er overstået. Men hvordan bliver vejret så til weekenden? Er der mulighed for at smide tøjet og nyde solens stråler, eller skal tiden bruges inde i varmen.

Vejret bliver meget ustabilt, og desværre er der ikke tegn på, at der kan bruges særlig mange timer ude i det fri, medmindre man er klædt ordentligt på til det. Temperaturen kommer nemlig ikke til at ligge i den høje ende, og samtidig er der udsigter til, at der vil komme en del nedbør.

I dag får vi den varmeste dag i løbet af weekenden, hvor vi kommer op og smager på 16 grader. Dagen starter dog ud med en del regn mange steder i landet, men det vil klare op, og så vil der være mulighed for at nyde solens stråler et par timer.

I løbet af dagen vil vinden begynde at tage til, og især på Vestkysten vil man kunne ophele hår vind.

Lørdag

I løbet af lørdagen skulle det gerne holde tørt det meste af dagen. Temperaturen kommer til at ligge mellem 10 og 15 grader, men det vil føles en anelse køligere, da der vil være en del vind i luften.

Igen vil man i det vestjyske opleve, at der vil komme hård vind. Natten byder på 4 til 8 grader, så det er en af de mere lune nætter i forhold til den seneste uges tid.

Søndag

Den sidste dag i ugen byder på både en blanding af sol og regnvejr. Temperaturen kommer desværre maksimum til at ramme de 14 grader, og det vil være varmest i den østlige del af Danmark.

Hele døgnet vil der være frisk vind fra nordvest, og igen vil man opleve hård vind på Vestkysten. I løbet af natten kan det gå hen og blive rigtig koldt visse steder i Danmark. Den gennemsnitlige temperatur ligger mellem 2 til 7 grader, men enkelte steder i Jylland vil temperaturen nå frysepunktet.

I næste uge kan vi begynde at se frem til bedre vejr, hvor vi tirsdag får hele 18 grader, inden det forventes, at der kommer 20 grader i løbet af onsdag og torsdag.