DMI: Trist vejrmelding

Skrevet af Henrik R

27/05/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Øv. Vejret i denne uge kommer til at blive rigtig kedeligt. Skyer, regn, blæst og kulde trækker ind over Danmark, og vi skal derfor vente en uge på det dejlige vejr.

Mest læste i dag

Hvis man overordnet ser på vejret for hele maj, så har det bestemt ikke været en måned, der var til at prale af. Faktisk ville de fleste danskere hellere have haft april to gange i træk, for der var der nemlig masser af sol og varme.

I maj har det danske vejr været præget af grå skyer, blæst og masser af nedbør. Enkelte dage i løbet af måneden har solen været fremme, og der har været varmt nok til, at man kunne lægge sig og nyde solens stråler. Desværre har de dage været i fåtal, og derfor ser vi frem til om en lille uges tid, hvor vejret igen skulle begynde at gå den rette vej.

Indtil da må vi være tålmodige i resten af maj, som kommer til at slutte som den begyndte. Nemlig kedelig, grå, kølig og med en del nedbør.

DMI er nemlig ude med en rigtig kedelig melding på deres hjemmeside i dag, hvor de meddeler om alt andet end godt vejr. De skriver nemlig, at et lavtryksområde over Mellemskandinavien, kun bevæger sig langsomt over nordøst, og det betyder, at de næste dage bliver ustadige og kølige.

Igen torsdag passerer så et nyt lavtryk nord om Danmark, og det sender flere fronter med regn ind over landet.

Fra uge 23 bliver det godt igen

Ingen af dagene i denne uge skulle altså blive særligt prangende, men det gør det til gengæld i næste uge, hvor vi igen kan se frem til godt vejr. I uge 23 skulle vi nemlig begynde at få det længe ventede sommervejr, som vi har set frem til, siden vi fik en smagsprøve i april.

Den gennemsnitlige dagstemperatur i uge 23 vil ligge på mellem 15 til 20 grader, men DMI fortæller, at der vil være mulighed for, at varme fra syden trækker ind over Danmark, og så vil vi altså kunne opleve dage med mere end 20 grader.

Prognosen peger samtidig på, at vi får mere solskin i uge 23 end der normalt plejer at komme, så det tyder også på, at det kommer til at regne mindre, og at solen kommer til at være mere fremme.

Ugen efter skulle også blive rigtig god, og dermed tyder det på, at vi tager hul på sommervejret fra næste uge.