DMI varsler igen: Rigtig forfærdeligt vejr

Skrevet af Henrik R

12/06/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det ser desværre ud til, at der går længe, før vi får rigtig godt vejr igen. I dag har DMI tilmed udsendt en varsel, da det bliver rigtig dårligt vejr.

Dagens topnyheder

Det er faktisk ganske lunt i luften, selvom det ser iskoldt ud, når man kigger ud af vinduet. Vi er dog nødt til at væbne os lidt med tålmodighed, før vi kommer til at få et vejr der er til at grille i, da der i øjeblikket er rigtig dårligt vejr omkring Danmark.

I går udsendte DMI en varsel, da der var risiko for skybrud, kraftig blæst og torden, og igen i dag har DMI udsendt en varsel. De forventer nemlig, at det bliver en dag der primært vil være overskyet og med masser af regn og byger. Derudover vil der komme komme tordenvejr, mens solen ikke er noget, vi skal forvente særlig meget af i dag.

Temperaturen kommer til at ligge mellem 18 til 23 grader, men enkelte lokale steder vil temperaturen kunne snig sig helt op på 25 grader. Det voldsomme vejr tager til igen i løbet af aftenen og natten, hvor der kommer en del regn- og tordenbyger.

Den aktuelle varsel dækker store dele af landet, men i skrivende stund ser det dog ud til, at både Fyn og Sjælland går fri af det helt voldsomme vejr, hvor skybrud kan finde sted. Det øverste af Nordjylland kan også være heldige at gå fri, mens også Bornholm ser ud til at trække et fripas.

Kraftige byger resten af ugen

I øjeblikket bevæger der sig et lavtryk over Frankrig, som i de kommende dage vil drage mod nord. Det vil få varm og fugtig luft til at strømme op over Danmark, hvilket både bringer regn og kraftige byger med sig. Det forventes at vare resten af ugen.

I morgen torsdag vil der dog heldigvis være sol de fleste steder, og det vil blive en dag, hvor det måske kan holde tørt. Fra morgenstunden vil der dog være sandsynlighed for regn- og tordenbyger i Nordjylland og på Bornholm, mens der også kan komme et par små byger hist og her andre steder i landet om aftenen.

Temperaturen vil ligge på mellem 17 til 22 grader, og vinden vil være svag til jævn. Fredag og lørdag vil temperaturen ligge på 19 til 24 grader, og begge dage vil blive præget af regn, mens der søndag forventes at komme mellem 18 til 23 grader. Søndag skulle det umiddelbart begynde at klare op, og der skulle komme mere sol, og det vil fortsætte mandag i næste uge.