DMI & YR: Så er det slut med sol

Skrevet af Henrik R

24/09/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Når du ser vejrudsigten, får du lyst til at gemme dig væk under dynen med en varm kop kakao. Det er nemlig gråt og kedeligt udenfor, og det kommer det til at være de næste mange dage, hvor solen kun kigger frem i ny og næ.

Mest læste i dag

Hvis man gerne vil være helt sikker på, hvordan vejret kommer til at blive i løbet af dagen eller ugen, så er det altid en god ide at tjekke op på både DMI og den norske vejrtjeneste YR. Begge to plejer nemlig at give et godt billede af, hvordan vejret kommer til at blive, og hvis de er uenige, så har man altid en backup.

I dag tyder det dog ikke på, at de to vejrtjenester er uenige, for de meddeler nemlig, at der slet ikke kommer noget sol i løbet af dagen. Det bliver hvert fald meget begrænset, da Danmark bliver fuldstændig dækket til at grå skyer.

Heldigvis er det ikke fordi, at de grå skyer har særlig meget nedbør med sig. Enkelte steder vil det måske komme til at dryppe lidt, men ellers skulle det ifølge både DMI og YR være forholdsvis nedbørsfrit i dag.

Temperaturen er de også nogenlunde enige i, hvor de meddeler, at der bliver mellem 15 og 19 grader i løbet af dagen. Varmest tyder det på at blive i Odense, hvor der også med lidt held kan blive plads til, at solen kigger frem en enkelt gang eller to i løbet af dagen.

Resten af ugen bliver også grå

Havde man forventet at ugen ville blive ligesom weekenden, hvor vi havde 20 grader og masser af sol, så skal man desværre tro om igen. Temperaturen vil faktisk ligge på det jævne, hvor vi i gennemsnit ligger på 17-18 grader,  men sol bliver der ikke meget af.

I morgen onsdag bliver det igen en helt grå dag, hvor der vil være meget lidt med sol, hvis den overhovedet kommer frem. Enkelte steder forventes det også, at det vil komme til at regne, men heller ikke i morgen peger det på, at der kommer meget nedbør.

Torsdag skulle vejret så blive en anelse bedre. Der vil hvert fald være lidt mere sol end de to foregående dage, men temperaturen kommer ikke til at stige. Med lidt held kan der blive 18 grader, men de fleste byer skal nok vente, at der bliver omkring 14 grader.

Generelt set tyder det efterhånden på, at vi får faldende temperaturer, og det bør derfor overvejes, om havemøblerne ikke skal ind igen. Der er nemlig ikke udsigt til, at der kommer flere gode dage med sol og varme i nærheden af de 20 grader.