Når der skal mælk i kaffen, betales husleje, sættes en vask over på møntvaskeriet eller handles ind, så får danske studerende en håndsrækning.
Statens uddannelsesstøtte eller SU er en uundværlig indkomstkilde for rigtig mange studerende, men pengene slår ikke til, og derfor sætter mange unge sig i gæld, som de efterfølgende ikke kan betale.
I alt har danske studerende og nyuddannede en SU-gæld på 723 millioner kroner, som Skat nu skal forsøge at inddrive, da de studerende ikke selv har betalt pengene, skriver tv2.dk.
Fra 2015 til 2016 er de studerendes misligholdte SU-gæld steget med 40 procent.
Når priserne stiger i butikkerne, så stiger SU'en ikke i samme grad, hvilket giver færre penge mellem de studerendes hænder.
- Vores SU har siden reformen i 2013 været underlagt det, der hedder en afdæmpet regulering. Det betyder, at den på sigt udhules, fordi den ikke følger den almindelige prisudvikling. Så det bliver hele tiden dyrere at være studerende, siger Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerende Fællesråd til tv2.dk.
I øjeblikket modtager udeboende studerende 6015 kroner om måneden før Skat, og det beløb rækker ikke langt.
Det får mange studerende til at optage SU-lån, og når lånet så skal betales tilbage, er det særligt unge fra mindre bemidlede hjem, der ikke kan betale.
Men Socialdemokratiets uddannelse- og forskningsordfører Mette Reissmann mener ikke, at politikernes regulering af SU’en fører til flere SU-lån.
- Reguleringen svarer til, at man skal drikke tre store fadøl mindre om måneden. Det får en minimal indflydelse – og indflydelsen bliver ikke større, som tiden går. Man må kunne tåle, at man i en periode skal leve mere nøjsomt. Det kan sagtens lade sig gøre, siger hun til tv2.dk.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet findes der ingen undersøgelse eller officiel forklaring på, hvorfor flere unge ikke kan betale deres studiegæld.
Hun meldte sig syg for at tag en ‘mental fridag’ - nu spredes chefens geniale svar som en steppebrand
