Forside Indland Henrik Sass Larsen tager bladet fra munden: “Hvorfor i alverden...

Henrik Sass Larsen tager bladet fra munden: “Hvorfor i alverden skulle jeg”

Henrik Sass Larsen tager bladet fra munden: “Hvorfor i alverden skulle jeg”
Foto: Folketinget/Wikimedia Commons

Efter måneders stilhed bryder Henrik Sass Larsen nu sin tavshed i et interview med B.T..

Lige nu læser andre

Den tidligere erhvervsminister og mangeårige S-profil står tiltalt for besiddelse af store mængder overgrebsmateriale – men det er ikke dét, han først vælger at forholde sig til. 

Det er derimod anklagen om en stofdukke, politiet mener, han har anvendt til seksuelle formål.

Læs også

En dukke i en affaldspose

Ifølge anklageskriftet var dukken modificeret med elektronik og en opskæring i skridtet.

Den skulle dermed have været konstrueret med “et seksuelt formål for øje”. 

Henrik Sass afviser det hele og kalder det for den mest chokerende og ødelæggende af alle anklager.

Han hævder, at dukken blot var en 50 centimeter høj stofdukke, som han havde modtaget som bonusgave i forbindelse med et køb på en kinesisk handelsplatform. 

Den stod ubrugt, indtil han en dag tog den ud og opdagede, at den kunne tale. 

Det irriterede ham så meget, at han flåede elektronikken ud, hvorefter dukken – ifølge ham – fik en revne. 

Til sidst endte den i en affaldspose:

“Det forekommer mig helt sort, hvorfor i alverden jeg skulle indkøbe en stofdukke og omdanne den til sexdukke, hvis jeg havde den aspiration – hvilket jeg ikke havde eller nogensinde har haft,” siger han til B.T.

Dukken blev fotograferet under en ransagning i juli 2023, men ikke taget med. Ved en senere ransagning i februar 2024 var den væk – smidt ud i mellemtiden.

Et defameret eftermæle

Ifølge Sass havde han aldrig forestillet sig, at dukken ville blive en del af en kriminalsag:

 “Havde jeg vidst, at jeg skulle anklages for den dukke, havde jeg opbevaret den i en bankboks,” siger han til mediet.

Han understreger, at han fortsat nægter sig skyldig i samtlige anklagepunkter og arbejder på en teknisk gennemgang af det øvrige materiale. Hele hans version af sagen vil han senere præsentere i en bog.

Københavns Politi har ikke ønsket at kommentere sagen til B.T..

Læs også

Ads by MGDK