Hun har forladt islam – nu kommer hun og andre ex-muslimer til orde i Den Korte Avis

Skrevet af webmaster

29/04/2019
Lily Bandehy flygtede fra Iran. Hun ville ikke leve under det undertrykkende islamiske præstestyre.

Dagens topnyheder

”På en nat mistede jeg og alle persiske kvinder alle vores rettigheder. Også retten til vores børn. Kvinderne blev reduceret til mandens eje. Bigami blev lovligt. Sharialoven fra for 1400 år siden blev genoplivet.”
 
Sådan skrev Lily Bandehy i Den Korte Avis.
 
I dag bor Lily Bandehy i Norge. Hun undrer sig over, at Norge og andre europæiske lande ikke lytter mere til hende og andre, der er flygtet fra undertrykkende islamiske regimer.

Derfor har Den Korte Avis givet spalteplads til Lily og mange af de andre muslimer, der flygtede til et europæisk land fra undertrykkende muslimske lande.
 
Jaleh Tavakoli kommer også fra Iran, men bor i Danmark.
 
Det samme gør Cherif El-Ayouty. Han kommer fra Egypten og er i dag en succesrig erhvervsmand, der elsker Danmark og danske værdier.
 
Jeanette (40) er født i Norge af forældre fra Pakistan. Hun er opvokset i en æreskultur (fryktkultur). Da hun var 11 år gammel drog familien tilbage til Pakistan, Lahore. Hendes far havde opnået sit mål, en førtidspension, og i de følgende år blev Jeanette yderligere formet til at blive en pige, som uden modstand kunne giftes bort. Bare 16 år gammel fik hun en langt ældre pakistansk mand. Her kan man høre hende fortælle på en video.
 
Cemal kommer fra Tyrkiet. Han har flere gange fortalt sin historie på video i Den Korte Avis.
 
Lily, Cemal, cherif, Jaleh, Jeanette, Sabatina er vidt forskellige.
 
Men de har det til fælles at de elsker Danmark eller det europæiske land, de nu lever i. De elsker de værdier de europæiske lande bygger på med demokrati og frihed til det enkelte menneske.
 
De er også fælles om at frygte de europæiske landes naivitet, når det gælder fundamentalistisk islam stræben efter magt i Vesten.
 
Den frygt deler Den korte Avis og derfor giver vi spalteplads til disse røster.