Kasper Rud
Nu er der kommet en “optagelsesprøve” for at kunne donere sæd
Når kommende forældre søger efter en sæddonor, handler det i dag ikke kun om øjenfarve, højde og sygdomshistorik. Hos den danske sædbank Donor Network kan man nu også se, hvor høj en IQ den potentielle donor har.
Sædbanken frasorterer alle donorer med en IQ under 85 samt dem med en plettet straffeattest. Ifølge direktør og stifter Jakob Schöllhammer Knudsen handler beslutningen om at sikre kvalitet og ansvarlighed i det produkt, man tilbyder.
Det skriver DR.
”Det er ikke et eliteprojekt, og vi har ikke gjort det for at udelukke nogen. Jeg synes blot ikke, det er etisk i orden at sælge noget, jeg ikke kan stå inde for,” siger han.
Omtrent 18 procent af potentielle donorer sorteres fra, fordi deres IQ er for lav. Der er dog ingen øvre grænse for, hvor høj den må være.
Arv, miljø og betydningen af IQ
Ifølge direktøren har beslutningen baggrund i viden om, at intelligens i høj grad påvirkes af generne. Han mener, at barnets intelligens i et vist omfang afhænger af både donor og modtager.
”Hvis jeg med en gennemsnitlig IQ får barn med en person med en meget høj IQ, vil vores barns IQ statistisk set ligge et sted midt imellem. Det er ganske velbeskrevet i forskningen,” forklarer han.
Jakob Schöllhammer Knudsen understreger, at høj IQ ikke er et udtryk for menneskelig værdi, men at det hænger statistisk sammen med blandt andet uddannelse, indkomst, risiko for sygdom og livslængde.
Et marked i udvikling
Donor Network er efter direktørens opfattelse den eneste sædbank i verden med netop disse udvælgelseskriterier. Han oplever en stigende interesse fra kommende forældre for at vide mere om donorernes personlighed og mentale profil.
De moderne donorprofiler fylder nu op mod 30 sider og indeholder psykologiske vurderinger, personlighedstests, psykometriske analyser og oplysninger om IQ. Ifølge direktøren vælger flere donorer med udgangspunkt i disse informationer.
”Der er kommet langt mere fokus på, hvem donoren er som menneske. Det har ændret sig markant de seneste 10 til 15 år,” fortæller han.
Etiske bekymringer
Flere eksperter ser dog udviklingen som etisk problematisk. Daniela Cutas, lektor i medicinsk etik ved Lunds Universitet, advarer mod at tillægge genetiske faktorer for stor betydning.
”En høj IQ er ingen garanti for, at et barn får et lykkeligt eller succesfuldt liv. Et menneske med høj intelligens kan stadig kæmpe med helt andre udfordringer,” siger hun.
Hun frygter, at screening for IQ kan give kommende forældre en falsk tryghed og skabe forventninger til barnet, som kan blive en byrde at leve op til.
Ifølge Daniela Cutas formes et barns liv ikke kun af dets gener, men også af miljøet, opvæksten og de sociale rammer.
Jakob Schöllhammer Knudsen anerkender, at screening ikke kan give garantier, men fastholder, at det kan påvirke sandsynligheden for et ønsket udfald.
Tendensen til at vælge donor ud fra psykologiske og kognitive træk afspejler ifølge eksperter et samfund med stigende behov for kontrol og faldende accept af usikkerhed. Spørgsmålet er, hvor langt man kan og bør gå i forsøget på at forudsige fremtiden.
