Officielt: NemID bliver afskaffet

Skrevet af Henrik R

15/03/2019
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
Allerede fra år 2022 vil det ikke længere være muligt at benytte sig af NemID. NemID som vi kender det i dag, vil nemlig blive afskaffet og i stedet kommer der et andet alternativ.

Mest læste i dag

NemID blev i første gang indført som en ekstra sikkerhed for danskere, så det ville blive svære for uvedkommende at stjæle personlige data og penge. NemID kunne også bruges til at identificere sig selv, og det var eksempelvis nødvendigt at benytte sig af NemID, hver gang man ville logge på sin netbank, eller hvis man skulle spille for penge online.

Fra 2022 bliver NemID dog skrottet. Det fortæller Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Der kommer dog en løsning i stedet for NemID, og det bliver en digital løsning, der i stedet kommer til at hedde MitID. Det er virksomheden Nets, der også stod bag NemID, som kommer til at sørger for det nye MitID.

MitID bliver et digitalt ID, som danskerne kan føle sig trygge ved at benytte sig af.

”Med MitID sørger vi for, at den nationale, digitale infrastruktur også fremadrettet vil være et stærkt fundament for det digitale Danmark. Samtidig sikrer vi, at brugerne fortsat kun har ét sikkert, digitalt ID, som de er trygge ved at bruge. Det er en vigtig brik i den gode relation mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder,” fortæller Rikke Hougaard Zeberg, der er direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Kan allerede bruges fra 2021

I 2022 bliver det altså slut med at bruge NemID, men det betyder ikke, at man skal vente til 2022, før man kan tage det nye MitID i brug. Det kan allerede benyttes fra sommeren 2021, hvor man vil bruge de efterfølgende ni måneder på at udfase NemID.

Det nye MitID vil primært fungere som en app, men der vil dog være fysiske løsninger til dem, der har særlige behov.

Man har arbejdet på MitID-udbuddet siden 2016, og for en samlet værdi på 839 millioner kroner, er der skrevet en kontrakt for en 10-årig periode. Det svarer til godt og vel 83.9 millioner kroner om året.