Pensionsselskab med vigtigt opråb: Staten skal træde til - inden det er for sent

Nicolai H

3 timer siden

|

15/05/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Utallige er allerede ramt - og det bliver kun værre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er brug for at tage livtag med den stresskrise, som ruller ind over Danmark i de her år.

Sådan lyder det fra pensionsselskabet Danica efter ti år med stigende stress blandt danskerne, i en pressemeddelelse.

”Vi skal over en bred kam i samfundet skrue op for flere konkrete tiltag mod stress, hvis vi vil have en økonomisk vækst, der også er bæredygtig for danskernes trivsel. Ellers risikerer vi, at flere står uden for arbejdsmarkedet. Men allervigtigst risikerer vi, at flere danskere bliver syge og mistrives,” siger Mads Kaagaard, adm. direktør i Danica.

Han peger blandt andet på, at de danske politikere bør se på at give stressramte danskere mulighed for at få en henvisning til motionstilbud gennem deres læge eller psykolog. Det kan man nemlig ikke i dag.

”Et af de råd, man ofte vil støde på hos psykologen er, at motion kan være med til at lindre stresssymptomerne, hvis det bruges i et tidligt stadie,” siger Mads Kaagard og peger på, at det generelt er afgørende at sætte ind over for stress så tidligt som muligt. De kunder i Danica, der har adgang til forebyggende forløb, får nemlig 15 procent færre langtidssygemeldinger, end de kunder, der ikke har.

Og der er brug for at gribe flere danskere, før stressen sætter sig. For ti år siden var det hver femte dansker, der følte sig meget stresset. I dag er det hver tredje, viser tal fra den nationale sundhedsprofil. Og hvis det fortsætter sådan, vil op mod 60 procent af danskerne være ramt af højt stressniveau i 2035, viser fremskrivninger, som Danica har lavet.

”Stress er ikke alene virksomhedernes skyld. Det er heller ikke uddannelsesinstitutionernes eller familiernes skyld. Stress udløses af mange faktorer. Derfor har vi også brug for så mange værktøjer som muligt til at angribe det,” lyder det fra Mads Kaagard, der peger på yderligere to tiltag:

Foruden motion på recept til stressramte foreslår Danica også nemmere adgang til psykologhjælp. For i dag kan man ikke få en henvisning til psykolog, når man kontakter lægen med sin stress.

Endelig mener pensionsselskabet, at der skal laves en kortlægning af danskernes søvnvaner, da dårlig søvn ikke alene er en indikator for et højt stressniveau, men også kan være med til at øge den enkeltes stress.

Ads by MGDK