Prins Henrik pludselig indlagt på Rigshospitalet - nu fortæller hans gode ven om årsagen

Skrevet af Kristine Bugbee

29/01/2018
Prins Henrik blev indlagt på Rigshopitalet i København søndag aften. Foto: Polfoto
Prins Henrik blev indlagt på Rigshopitalet i København søndag aften. Foto: Polfoto
Prins Henriks gode ven åbner op om hans pludselige indlæggelse på Rigshospitalet i weekenden: 'Det handler om hans generelle helbred'.

Dagens topnyheder

Prins Henrik blev søndag aften indlagt på Rigshospitalet i København.

Det oplyser Kongehuset i en kortfattet pressemeddelelse søndag:

H.K.H. Prins Henrik er her til aften blevet indlagt på Rigshospitalet i København. Prinsen har siden begyndelsen af januar opholdt sig i Egypten og blev for nogle dage siden indlagt på hospital. Det er i forlængelse heraf, at Hans Kongelige Højhed nu er kommet hjem for at gennemgå yderligere undersøgelser på Rigshospitalet. 

Prins Henriks gode ven Enan Galaly, som tilbragte en del tid med prinsen på ferien i Egypten, fortæller til BT, at indlæggelsen ikke har noget med selve ferien at gøre. Indlæggelsen på Rigshospitalet skyldes derimod prinsens generelle helbred.

83-årige Prins Henrik har været i Egypten siden begyndelsen af januar måned, og her han blandt andet set en del til sin gode ven, hotelkædeejeren Enan Galaly, som afslører, at indlæggelsen i Egypten og siden København ikke handler om pludseligt opstået sygdom eller en ulykke i det afrikanske land.

- Indlæggelsen har intet med prins Henriks besøg i Egypten at gøre. Der har ikke været et uheld eller på anden måde sket noget i Egypten, som er skyld i hans indlæggelse. Det har med hans generelle helbred at gøre. Og prinsens helbred vil jeg ikke udtale mig om. Det vil jeg lade hans læger gøre, siger Enan Galaly til BT.

Han fortæller desuden, at prinsen har nydt sin ferie i Egypten, og han har tilbragt det meste af sin tid sammen med Enan Galaly. 

Prins Henrik blev i juli 2017 opereret i lysken og bækkenet for en forsnævring i pulsårerne. Kort efter blev han overført fra Aarhus Universitetshospital til Skejby Sygehus med en infektion i benet.

I september 2017 meddelte hoffet, at prins Henrik lider af demens. 

- Diagnosen indebærer en svækkelse af Prinsens kognitive funktionsniveau. Omfanget af de kognitive svigt er ifølge Rigshospitalet større end forventeligt for Prinsens alder og kan ledsages af forandringer i væremåde, reaktionsmønstre, dømmekraft og følelsesliv og dermed også påvirke samspillet med omverdenen, oplyste Kongehuset i en pressemeddelelse. 

En måned tidligere vakte prins Henrik røre, da han offentligt fortalte, at han ikke ønsker at blive begravet ved siden af dronning Margrethe.

Kongehuset ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse, hvad prinsens indlæggelse på Rigshospitalet skyldes.

Skandaler i Kongehuset

Vi har samlet nogle af de største skandaler i det danske kongehus gennem tiden. For at læse mere om de mange historier om Kongehuset besøg vores oversigt her.

Prins Henrik vender Danmark ryggen: Har slået sig ned i afrikansk land