Sker det nu?
Lige nu læser andre
Det danske vejr har været en blandet landhandel.
Og det er snart heller ikke til at spå om hvorvidt solen får sit tag over Danmark eller det ustadige vejr fortsætter.
Men nu er der alligevel god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.
Læs også
Forårstendenserne venter nemlig lige om hjørnet.
Som torsdagen skrider frem tager temperaturerne et nøk opad og det kulminerer for alvor når ugen lakker mod enden og weekenden står for døren.
Lørdagens vejr byder nemlig på temperaturer helt op til 12 grader med tørt vejr og lidt eller nogen sol. I de østlige egne får piben dog en anden lyd. Her bliver det mest skyet med lidt regn i perioder.
Men det stopper ikke her.
Søndagens vejr byder dog på mest tørt og mulighed for sol til det meste af landet. Dagstemperaturerne sniger sig igen op på 12 grader.
Men før weekendens forårstendenser melder sin ankomst, så skal de kommende dages vejr lige overstås.
Og de byder på et mix af skyer og sol, men kun lidt regn. Kombineret med at lun luft trækker op over landet fra retninger omkring syd, giver det gode muligheder for pæne temperaturer, når solen kommer frem.
Det skriver DMI.
De højeste temperaturer får vi om eftermiddagen, hvor solen har nået at varme jorden og dermed luften op. Da havvandet er koldt, vil kyster med pålandsvind ikke nyde godt af de lune temperaturer, men et stykke inde i land, kan man de kommende dage forvente at få to-cifrede temperaturer. Det betyder også, at hvis man finder en krog med læ og kan sidde i solen bliver det helt forårsagtigt.