Sundhedsstyrelsen med nye retningslinjer: 'Lev dit liv'

Skrevet af Henrik R

04/05/2020
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen har fået mere viden, og derfor ændrer de nu også retningslinjer igen. De opfordrer folk der ikke er i risikogruppen til at 'leve deres liv'.

Dagens topnyheder

Da coronavirussen begyndte at hærge hele verden, tegnede der sig et klart billede af, at virussen ville angribe ældre mennesker og i forvejen syge personer hårdere end andre.

I løbet af de seneste måneders forskning, har man dog fået mere viden om virussen, og det betyder, at man nu har en lidt anden risikogruppe end tidligere. Samtidig får det også den betydning, at færre danskere behøver at føle sig som en del af risikogruppen, og de kan derfor føle sig mere trygge.

“Vores brede definition af risikogrupperne har medført, at mange mennesker har opfattet sig selv som i øget risiko og derfor fulgt vores anbefalinger, uden de har været vores egentlige målgruppe. Da vores viden nu er større, kan vi præcisere risikogrupperne yderligere og dermed også fjerne bekymringen fra mange,” fortæller Camilla Noelle Rathcke, der er centerchef i Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

“Vi kan se, at personer med høj alder har en øget risiko, men det er vigtigt, at alder også ses i sammenhæng med, om man også har andre kroniske sygdomme, hvor rask og rørig man i øvrigt er, og om man kan klare sig selv i eget hjem,” fortæller centerchefen.

De nye informationer fra Sundhedsstyrelsen er ret vigtige, da det ikke er nødvendigt at isolere sig, hvis man ikke er i risikogruppen. Der kan det faktisk være farligt at isolere sig.

“Det var anbefalingen på det tidspunkt, hvor vi forventede, at epidemien relativt hurtigt ville være overstået. Men det er hverken godt eller nødvendigt at isolere sig på længere sigt, og derfor kommer vi med nye anbefalinger til, hvordan man stadig kan leve sit liv, selvom man har en sygdom eller tilstand, der giver en øget risiko,” lyder det fra Camilla Noelle Rathcke.

Det er veldokumenteret, at der er øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb hos disse mennesker:

  • Personer med høj alder. Det omfatter personer over 70 år og særligt personer over 80 år. Desuden personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.

  • Beboere i plejeboliger.

  • Personer med overvægt. Det omfatter personer med svær overvægt med BMI over 35. Desuden personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom.

Det antages, at der er øget risiko hos disse personer:

  • Svær hjertekarsygdom, fx. svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv.
     
  • Svær lungesygdom, fx. svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv.
     
  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi.
     
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion.
     
  • Kronisk leversygdom med komplikationer.
     
  • Dårligt reguleret diabetes.
     
  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, fx. ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi.
     
  • Fremskreden demenssygdom.
     
  • HIV-positive med udtalt immundefekt. 
     
  • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder.
     
  • Visse børn med kronisk sygdom.
     
  • Personer uden fast bopæl.