Nicolai H
Ny opgørelse over landets mandater tegner landet op – og nogle har mere indflydelse end andre.
Befolkningen vokser hurtigst i og omkring landets største byer – og det kan nu aflæses direkte i landkortet over folketingets mandater.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets femårige regulering af kreds- og tillægsmandater viser, at Hovedstaden og Østjylland får ekstra vægt, mens Nordjylland og Sjælland-Syddanmark må afgive pladser, når danskerne næste gang går til valg.
Små justeringer – store konsekvenser
- Nordjylland mister ét kredsmandat og står nu til 14.
- Østjylland vinder det fraflyttede mandat og runder 19.
- Hovedstaden overtager et tillægsmandat fra Sjælland-Syddanmark og lander på 52 pladser i alt.
- Samlet fordeling bliver 52 mandater i Hovedstaden, 63 i Sjælland-Syddanmark og 60 i Midtjylland-Nordjylland.
Fordelingen bygger på tre søjler – antal indbyggere, antal vælgere og storkredsenes areal – og gælder frem til næste kontrol i 2030. Dermed bliver en stemme i vækstområderne en anelse mere værd end sidst, mens provinserne mister tilsvarende tyngde.
“Det er en fastlagt metode i folketingsvalgloven, som Danmarks Statistik anvender, når de hvert femte år laver beregningen,” lyder det i ministeriets pressemeddelelse.
Hvorfor flytter mandaterne?
Frisk befolkningstal fortæller historien: Hovedstaden har fået godt 64.000 flere indbyggere siden seneste opgørelse, mens Nordjylland står næsten stille. Østjylland fortsætter ligeledes sin solidt stigende kurve, drevet af tilflytning til Aarhus-området.
I praksis betyder ændringen, at kandidatlisterne i de voksende kredse får marginalt bedre chancer for at hente et direkte kredsmandat, mens partierne i de skrumpende områder skal kæmpe hårdere om de pladser, der er tilbage.
