Vanvittigt tilbud: Her kan du få en kebab til 3 kroner!

Skrevet af Henrik R

27/02/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Du skal ikke samle mange flasker, før du har nok penge til at købe en hel kebabmenu i dag. Et åbningstilbud lyder nemlig på, at du får en lækker kebab, pommes frites og sodavand for 3 kroner.

Mest læste i dag

Det er ikke unormalt, at man starter en forretning med et godt brandtilbud, for at lokke nye kunder til. Det er dog uhørt, at det gøres så billigt, som det netop er tilfældet i den hele nye fastfood-restaurant James Robertson, der fuldstændig har ændret på konceptet med at købe en kebabrulle.

James Robertson har allerede haft en populær butik i Hillerød, og de udvider nu med endnu en, og den er ankommet i Aalborg. Når man træder ind i restauranten, så kunne det ligeså godt ligne, at du er trådt ind i en af de store burgerkæder. Opsætningen og indretningen minder nemlig om den slags, du ser, når du besøger en McDonalds, Burger King, KFC eller Sunset Boulevard.

De har dermed lavet om på det koncept, hvor man typisk køber sin kebabrulle i en lille opstillet bod på gågaden eller hos et pizzaria, hvor du får en durum viklet ind i sølvpapir.

Få en hel kebabmenu for 3 kroner

Det er dog ikke konceptet, som folk er oppe at køre over, det er til gengæld det vanvittige tilbud, som James Robertson disker op med, når de åbner restauranten for deres kunder klokken 11:00 i dag.

Hvis man er blandt de 300 første, der ønsker at sætte tænderne i en lækker kebab, en omgang pommes frites og en kold sodavand, så kan man få det til den nette sum af 3 kroner. Ja, du læste rigtigt. Der mangler ikke et nul.

Hvis ikke man kan nå at blive blandt de 300 første, så kan man fortsat regne med at få fingrene i et særdeles saftigt tilbud. Det koster nemlig kun 19 kroner, og det vil det gøre de første tre dage.

Det er naturligvis kun den restaurant i Aalborg, der kører med tilbuddet, men eftersignende skulle det være køreturen værd.

Med åbningen af restauranten i Aalborg er der nu to James Robertson restauranter i Danmark, men i skrivende stund vides det ikke, om der åbnes flere.