Vær særligt opmærksom på disse elementer, lyder advarslen.
Lige nu læser andre
Årsopgørelsen lokker hvert år millioner af danskere ind på skat.dk. Samtidig dukker en mindre velkommen sideeffekt op: svindlere, der forsøger at udnytte opmærksomheden.
Metoderne er ofte de samme – men forklædt på nye måder.
E-mails, sms’er og telefonopkald er blandt de mest brugte værktøjer. Afsenderen udgiver sig typisk for at være fra Skattestyrelsen eller banken.
Sådan lyder advarslen fra Danske Bank via. sikkerhedstjenesten Mit Digitale Selvforsvar.
Formålet er ret enkelt: at få adgang til personlige oplysninger, login eller kontooplysninger.
Læs også
Links og vedhæftede filer spiller en central rolle. Beskeder kan eksempelvis opfordre til at “tjekke årsopgørelsen” via et link, som i virkeligheden leder til en falsk side.
Tonen i beskederne er sjældent tilfældig. Mange svindelforsøg forsøger at skabe en følelse af hast.
Påstande om penge til gode eller krav om betaling “her og nu” bliver brugt til at få modtageren til at reagere hurtigt – uden at tænke sig om.
Telefonopkald følger samme mønster, hvor en person udgiver sig for at være fra en myndighed og forsøger at få oplysninger udleveret.
Nogle svindlere går et skridt videre og opretter hjemmesider, der ligner skat.dk til forveksling.
Læs også
Her bliver brugere lokket til at indtaste MitID-oplysninger, som derefter kan misbruges.
Sådan undgår du fælden
Den sikreste vej går stadig uden om alle genveje. Log direkte ind på skat.dk via browseren og undgå links i beskeder.
Personlige oplysninger, adgangskoder og MitID må aldrig deles – uanset hvem der spørger.
Skepsis er et effektivt værn. Beskeder, der virker uventede eller presserende, bør give anledning til ekstra opmærksomhed.
Opdateret software og totrinsbekræftelse kan også være med til at begrænse risikoen.
Læs også
Mistanke om svindel bør føre til hurtig handling. Banken kan hjælpe med at stoppe misbrug, hvis der reageres i tide.