WOW: Så mange penge skylder danskerne til staten - Gælden vokser

Skrevet af Henrik R

28/05/2019
Gælden til staten er vokset med flere milliarder, og det kan skabe problemer. Det mener to personer, som Fagbladet 3F har talt med i forbindelse med gælden til staten, som nærmer sig 120 milliarder kroner.

Dagens topnyheder

Det er vist alment kendt, at den samlede danske befolkning har en stor gæld til staten. Det skyldes blandt andet årevis rod i opkrævningen af skat, hvor mange danskere simpelthen ikke har fået trukket de penge, som de har haft i gæld til staten fra enten bøder eller manglende skat.

Gælden er ikke blevet mindre fra år 2017 til 2018, det viser tal fra Danmarks Statistik, som fortæller, at danskernes gæld til staten er vokset med ni milliarder kroner i den periode. Det betyder nu, at den samlede gæld til staten lyder på 117 milliarder kroner.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, mener at det er super problematisk, at gælden vokser. Det går især ud over de mennesker, der betaler deres skat, regner og moms til tiden.

“Det er super problematisk for finansieringen af vores velfærdssamfund og krænkende for retsfølelsen for alle, som betaler deres skat, moms og regninger, at der nogle, som ikke betaler deres gæld og tilsammen skylder det offentlige milliarder af kroner,” fortæller han til Fagbladet 3F.

Ikke muligt at inddrive pengene endnu

117 milliarder er rigtig mange penge, og det kunne bruges på alverdens ting i landet. Hvad enten det skulle være velfærd, skattelempelser, flere ansatte i det offentlige eller noget helt fjerde, men det skal man ikke forvente lige foreløbigt.

Staten kan nemlig se rigtig langt efter pengene, som i øjeblikket er ikke-inddrivelige. Det betyder, at gælden enten ligger hos folk, der har så få penge, at SKAT ikke kan tvinge dem til at betale, eller også ligger gælden hos virksomheder, som er gået konkurs. Dermed er det begrænset, hvor mange af pengene staten i sidste ende kan få fat i, og hvornår det kan lade sig gøre.

Den høje gæld til staten kan være problematisk vurderer Christian Amby, der er skatterevisor og medlem af Skatterådet. Han frygter nemlig, at danskerne i højere grad mister lysten til at betale skat, når de kan se, at inddrivningssystemet ikke fungerer.

“Lysten til at betale skat falder, når inddrivningssystemet ikke fungerer ordentligt,” fortæller han til 3F.

Han vurderer, at det kan være alt fra manglende skat til politibøder eller togafgifter, som folk ikke vil betale.