Chokerende video: Bøller skubber blind mand ned på skinnerne

Skrevet af Sol Stoffregen

24/10/2014

Mest læste i dag

En ubehagelig video viser, hvordan to engelske mænd, 23-årige Daniel Webster og 24-årige Niall Martin, brutalt skubber et hjælpeløst, handicappet offer ned på togskinnerne på Chelmsford togstation nær London. Det skriver The Mirror.

Episoden udspillede sig midt i aftenmyldretiden en februardag, hvor de to overfaldsmænd delte øretæver ud til en blind og døv mand, 31-årige Glyn Morrell, og hans lillebror, som også opholdt sig på statioen.

Læs også: Par idømt over 2300 års fængsel

Værst gik det ud over den handicappede 31-årige mand, som hurtigt bliver skubbet ud over kanten til skinnerne, afslører et overvågningskamera på stationen. Og hver gang han prøver at komme op, får han nye slag, der holder ham nede.

Bekymret personale på Chelmsford stationen var nødt til at standse togtrafikken af frygt for, at Glyn Morrell skulle blive dræbt. Det endte med, at Glyn og hans bror kom i sikkerhed uden at blive ramt af tog.

Læs også: Kvinde snyder døden med nød og næppe: Tørklæde hang fast i metro-tog

Balladen startede, da de to overfaldsmænd angiveligt henvendte sig til brødrene for at spørge om et tog.

En lokal politibetjent har set videoen og beskriver optrinet, som den mest rystende hændelse, han nogensinde har undersøgt. Ifølge politiet røg Glyns bror også ned på skinnerne, men det viser dette uddrag af overvågningsbåndet ikke.  

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

For få dage siden har retten i Chelmsford idømt 23-årige Daniel Webster 22 måneders fængsel og 24-årige Niall Martin ni måneders fængsel for deres voldelige handlinger.

Se videoen med den chokerende episode her.