Hollywood-stjerne død: Otte-årig ville redde far ud af brændende bil

Skrevet af Lotte Sørensen

02/12/2013

Mest læste i dag

Paul Walker, der er kendt fra Fast & Furious-filmene, mistede lørdag livet, da han sammen med vennen Roger Rodas kørte galt til et velgørenhedsarrangement. Roger Roads mistede herredømmet over bilen, der kørte ind i en lygtepæl og et træ, hvorpå den brød i brand.

Walkers 15-årige datter, Meadow, og Roger Rodas' otte-årige søn var vidner til ulykken.

- Han søn hoppede over hegnet og løb derover, han forsøgte at få sin far ud af bilen, siger et øjenvidne om Rodas' dreng ifølge news.com.au.

Læs også: Hollywood i sorg over Paul Walkers død

Paul Walkers far, der ligeledes hedder Paul Walker, fortæller, at hans søn overvejede at tage en pause fra filmbranchen for at få mere tid sammen med datteren, Meadow.

Hele familien er knuste over tabet.

- Jeg er bare glad for, at jeg fortalte ham, at jeg elskede ham, hver gang jeg så ham. Og han plejede at sige det samme til mig, siger Paul Walker Senior.

Læs også: Lynhurtig Hollywood-stjerne dør i Porsche-ulykke

Paul Walker og Roger Rodas havde sammen stiftet organisationen Reach Out Worldwide, og arrangementet lørdag skulle samle penge ind til ofrene for tyfonen Haiyan på Filippinerne.

En af Roger Rodas ansatte havde haft problemer med at køre porschen derfra, så Rodas ville selv køre bilen væk. Paul Walker havde ikke prøvet at køre i den eksklusive bil, og satte sig derfor på passagersædet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

De blev begge slemt forbrændte i ulykken og måtte identificeres ved hjælp af tandkort.

Paul Walker blev 40 år gammel, og Roger Rodas blev 38.