Masser af tips om Emilie: Nu kommer ven af familien med opfordring

Skrevet af Marie Milling

15/08/2016

Dagens topnyheder

Tidligt om morgenen 10. juli forsvandt Emilie Meng efter at have taget afsked med nogle veninder, som hun havde været i Slagelse med.

Lige siden politiet offentliggjorde oplysninger om sagen, har offentlighedens opmærksomhed været stor, og politiet har blandt andet fået mange tips om, at folk muligvis har set hende.

En ven af familien er nu ude med en bøn om, at folk letter politiets arbejde, skriver BT.

Mange vælger nemlig bare at sende et billede, hvis de tror, de har set Emilie. Sammen med billedet sender de måske enkelte informationer.

Læs også: Politiet om forsvundne Emilie: ‘Der er tre muligheder’

- HUSK. Hvis I skulle se en, der ligner Emilie, Så tag aktion MED DET SAMME, gå over til pigen, og spørg helt roligt. Er det ikke hende, så er det bare at sige undskyld, jeg skulle bare være sikker,' skriver ven af Emilies familien, Zuzu Heidelbach.

Hendes opfordring kommer på Facebook-gruppen ‘Eftersøgningen af Emilie Meng’-siden.

Hun forklarer, at det politiets arbejde bliver lettet en del, hvis man selv, gider at gøre lidt forarbejde.

Heidelbach mener, at det stadig er muligt at tage et billede, hvis man tror, det er Emilie Meng, man har set.

Det kan man også gøre, selvom vedkommende, man taler med, skulle have svaret, at de ikke er den forsvunde 18-årige.

Meng forsvandt efter at have været en tur i Slagelse. Hun skiltes med veninderne ved Korsør Station, hvor de andre ville tage en taxa, men Meng ville fortsætte hjem til fods.
 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: