Likviditetsgrad

Sådan beregner man likviditetsgraden i en virksomhed.

Hvordan finder man ud af, hvad en virksomhed har råd til? 
Det gør man ved at kigge på begrebet likviditetsgrad.

Se, hvad likviditetsgrad er, og hvordan du finder frem til den her.

Likviditetsgrad

Graden af likviditet er er udtryk for i, hvor stor en grad virksomheden har en tilstrækkelig med kapital.

Det er med andre ord den økonomiske tilstand og formåen, der kigges på.

Oversat til godt gammeldags dansk handler det altså om købekraften i virksomheden og deres betalingsevne på kort sigt.

Likviditet og likviditetsgrad i en virksomhed

Likviditetsgrad udregnes på baggrund af likviditet, altså det som virksomheden ligger inde med af kontanter, samt de ting der let og hurtigt kan omsættes til kontanter, hvis der viser sig akut behov, også kaldet beholdninger.

En virksomhed har dog også nogle økonomiske forpligtigelser, som man er nødt til at modregne, inden man kan finde frem til virksomhedens likviditet.

Og derfor skal al kortfristet gæld trækkes fra omsætningsaktiverne for at kunne beregne selve likviditeten. Resultatet er så at sige virksomhedens nettorådighedsbeløb, som afgør om virksomheden er i stand til at betale de daglige regninger for bl.a. drift, personale og ikke mindst varer eller råvarer, så virksomheden fortsat eksistere og tjene penge.

Graden af, hvad der er råd til, er den såkaldte likviditetsgrad.

Hvordan bruges likviditetsgrad i dagligdagen

Likviditetsgrad er et nyttigt nøgletal, der er vigtigt at have med, når man skal se på, hvor sund en virksomhed er.

Tallet fortæller om, der faktisk er omsættelig værdi, men det er naturligvis ikke nok kun at have et tal til rådighed for en enkelt periode, hvis der skal være en fair vurdering af virksomheden evne til at betale de udeståender, der måtte være. 

Eksempelvis kan likviditeten godt være bund i et kvartal eller halvår, for derefter at være i top det efterfølgende kvartal eller halvår. 

Det kan for eksempel skyldes, at virksomheden er ved at sende et nyudviklet produkt på markedet, hvilket har tæret på udgifterne til udvikling og marketing i månederne op til, og derefter høster gevinsten, når salget kommer i gang.

Det kan også være ved landbrug, hvor det måske går meget lang tid mellem at der bliver sået og til afgrøderne kan høstes. 

Når likviditetsgraden udregnes for flere perioder, giver det mulighed for at se, om der er en særlig cyklus, og om der på lang sigt er sket fald eller stigning i virksomhedens likviditet, hvilket kan fortælle om virksomheden er inde i en god eller dårlig spiral.

Er der problemer, der skal løses for at øge tallet eller er det på tide at investere noget mere udvikling eller fast ejendom, er blot nogle af de ting ledelsen i virksomheden eller en evt. investor eller køber skal forholde sig til ud fra likviditetsgraden.

Hvordan beregnes likviditetsgrad

Likviditetsgraden beregnes ud fra en formel, der ser således ud:

(Omsætningsaktiver x 100) / Kortfristet gæld = Likviditetsgrad

Det er en rigtig god idé at lave et likviditetsbudget, der giver overblik over forventede indtægter og udgifter, der findes i driftbudgettet, samt køb og salg af aktiver, der findes i investeringsbudgettet, og gæld, for at se, hvornår behovet for likviditet er størst.  

For en virksomhed kommer indtægt langt fra altid i en jævn strøm, så det er nødvendigt at se på, hvad der kan gøre i de perioder, hvor likviditeten er lavere end ønsket. 

Det kan betyde, at der på lang sigt skal investeres i andre eller flere varetyper, brancher eller markeder, for at ændre billedet, for en langsigtet løsning er at foretrække for at forebygge, men det kan være nødvendigt med kortsigtede løsninger også, for at komme ovenpå.

Forbedring af likviditetsgrad

Selvom man er kommet frem til et skidt resultat, er kampen ikke tabt. 

For at forbedre tallet, må virksomheden øge den likvide beholdning, hvilket kan ske på flere forskellige måder.

  • En øgning i indtjening – denne måde er klart den bedste, men kan også være en svær og længerevarende øvelse. 
  • Udskydelse udgifter – denne kan være nyttig på kort sigt, når behovet er akut.
  • Nedskæring eller fjernelse af udgifter – denne kan være god at foretage indimellem – også selvom virksomheden ikke er under direkte pres, for den kan også virke forebyggende.
    Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal til at fyre til højre og venstre. Det kan også være, at man skal kigge på udskiftning af leverandører, måden at købe ind på eller andre ting, der gør hverdagen dyrere for virksomheden end nødvendigt.
  • Lån – den sidste mulighed er at forhøje virksomhedens kassekredit eller at låne kapital enten fra banken eller andre der er villige til at yde et lån.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip