Han skriver mail og afviser hende, fordi hun vejer for meget: Hendes svar er genialt

Skrevet af Henrik R

13/01/2023
Foto: Privat
Foto: Privat
Hendes fantastiske svar har fået mange til at hylde hende.

Dagens topnyheder

En engelsk skribent ved navn Michelle Thomas har måske haft den dårligste date - nogensinde.

Eller det vil sige, at selve daten gik meget fint, siger hun.

Men da hendes date Simon, som hun havde mødt på dating-appen Tinder, skrev en email, satte det alting deres møde i et andet lys.

For selvom Thomas siger, at det var en behagelig date, ændrede følgende brev, hendes mening om fyren.

Og hendes svar er intet mindre end genialt og har fået stor opmærksomhed på de sociale medier.

Daten Simon skriver:

Tak for en dejlig aften. Jeg nød virkelig dit selskab, og jeg synes, at du er betagende. Du er sjov og lige den type pige, jeg ville elske at date, hvis bare min krop og mit sind ville lade mig gøre det. Men jeg frygter, at de ikke vil. Jeg vil være ærlig over for dig. Jeg er betaget af dig, Michelle, og jeg synes, du er den pæneste pige, jeg nogensinde har mødt. Men mit sind tænder på én, der er slankere. Overfladisk? Det er ikke min mening.

Det er den samme reaktion, du får, når du læser noget, der er skrevet af en dygtig forfatter, eller ser et virkelig godt billede, eller lytter til et musiknummer, som du elsker. Det har den øjeblikkelige reaktion, som får dig til at tørste efter mere. Så mens jeg er meget tiltrukket af dit sind, dit ansigt, din personlighed (og det er jeg virkelig), kan jeg ikke sige det samme om din figur. Så jeg kan sidde og flirte og have den sjoveste aften, men jeg har en forfærdelig fornemmelse af, at når vi tager tøjet af, vil min krop lade mig i stikken. Jeg ønsker ikke, at det skal ske, søde. Jeg vil ikke ligge ved siden af dig, mens du spørger mig, hvorfor jeg ikke er tændt.

Skriver han og fortsætter:

Vi kunne være fantastiske venner, joke og beundre hinanden. For fanden, jeg ville gifte mig med dig øjeblikkeligt, hvis du var en sivtynd pige. For det, dit sind byder på, er særdeles unikt, og jeg er virkelig, virkelig vild med det.

Jeg tror, det, jeg prøver at sige, er, at jeg forsøger at undgå større smerte i fremtiden ved at fortælle dig det nu, så vi undgår at gå igennem en pinlig situation. Jeg er en mand, med alle de rødglødende lyster en mand har, og alle de fejl en mand har, og jeg er sikker på min egen krop og dens behov.

Vær sød at tilgive mig. Jeg er betaget af dig. Kys.

Men det brev fik startet noget i Michelle Thomas, og hun har et genialt svar til ham:

Du behøver ikke at have lyst til mig. Vi har alle en god ven, vi kigger sørgmodigt efter og tænker, “du er fantastisk, men du er ikke smørklatten til min risengrød.” Vi ville ønske, vi var tiltrukket af dem, men vores kroppe og hjerner fungerer ikke sådan. Og det er helt fint.

Hvad der til gengæld ikke er fint, er det, at du, efter et par timer i mit selskab, tog dig tid til at skrive denne aldeles uberettede besked. Den er intet mindre end sadistisk. Din tone er sukkersød og nedladende, men den detaljerede måde du beskriver dit ubehag ved min krop er grotesk. Det eneste mulige mål for at skrive sådan må være at såre mig.

Og jeg skammer mig ved at sige, at det for et kort øjeblik virkede. Du prikkede til en iboende frygt, som enhver kvinde, der har været teenager, har - at det er ligemeget hvor sjov du er, hvor klog, hvor venlig, hvor passioneret, hvor loyal, hvor beslutsom eller eventyrlysten eller levende du er- hvis du vejer 5 kg for meget, vil ingen nogensinde finde dig tiltrækkende.

Jeg kan lide den måde, jeg ser ud på. Jeg ligner ikke Charlize Theron, og det er helt fint - Jeg ligner mig, og jeg kan lide mig selv (Jeg er sikker på, jeg også ville kunne lide Charlize Theron, hvis jeg mødte hende. Jeg hører gode ting). 

Du tænker måske, at alle mine profilbilleder er FGAS´er (Fat Girl Angle Shots, billeder fra vinkler som gør pigen tyndere. Fordi mænd kun bruger direkte, brutalt oplyste og ufiltrerede billeder). Men jeg synes, de er en fair gengivelse. Og jeg er meget ærlig, omkring hvem jeg er: Jeg beskriver mig selv som en kvinde, der elsker pizza, og linker til min instagram-profil, hvor jeg har mit #everybodysready bikini-billeder, jeg tog til min 30 års fødselsdag.

Jeg tænker, jeg virker som en selvsikker og glad kvinde. Kunne det måske være grunden til, at du udså mig som mål? Så du mig og tænkte: “Hun har alt for høje tanker om sig selv, hun trænger til at få taget et par nyk af selvtilliden”? Jeg er nødt til at spørge - vi ved allesammen, at internettet er et farligt sted at være en kvinde med meninger.

Jeg viste din besked til mine venner, som var forfærdede, forlegne på dine vegne og ønskede at skade dig. En mandlig ven sagde til mig, at jeg havde “en flot bagdel”, af en, som man ikke kan gifte sig med, at være. Jeg grinede med mine venner. Og så græd jeg i min Slimming World-gruppe. Du læste rigtigt: “Slimming World.” Ser du, jeg ved allerede godt, jeg er overvægtig. Jeg kan fortælle dig lige præcis, hvor overvægtig jeg er - 10 kg. Jeg har allerede tabt mig 7,5 kg. Der er lidt vej igen, men det har jeg det fint med. Jeg vil smide kiloene sikkert og sundt. Betyder det, at jeg ikke kan elske og min krop nu? F… nej!

Hun hyldes nu over hele verden for sit geniale svar.