Denne simple test tager kun få sekunder, men kan sige overraskende meget om din krop.
Din alder står måske på fødselsattesten, men hvordan har kroppen det egentlig med at blive ældre?
Det kan en overraskende simpel test give et fingerpeg om.
Du behøver hverken træningsudstyr, lægebesøg eller en avanceret sundhedsmåler for at prøve den. Faktisk kræver det blot nogle få meter gulvplads og et stopur.
Ifølge sundhedsekspert Dr. Jack Mosely kan den korte test bruges til at få en generel idé om, hvordan kroppen ældes.
Det hele handler om noget så almindeligt som den hastighed, du går med.
Gå fire meter
Testen er ganske enkel.
Find en strækning på fire meter, begynd at gå i dit normale tempo, og tag tid på, hvor mange sekunder du bruger på at tilbagelægge distancen.
Ifølge Dr. Jack Mosely tager det for de fleste omkring fem sekunder. Klarer man turen på under fem sekunder, beskrives resultatet som rigtig godt.
Bruger man mere end seks sekunder, kan det være tegn på en lidt langsommere ganghastighed.
Et langsommere resultat er dog ikke i sig selv grund til bekymring.
Testen er ikke en diagnose, og Mosely anbefaler i stedet, at man gentager den over tid for at få et bedre billede af udviklingen.
Det skriver Mirror.
Derfor er din gang interessant
Det interessante er nemlig ikke kun, hvor hurtigt du kan gå her og nu.
Mosely henviser til forskning, hvor ganghastighed har været forbundet med deltagernes risiko for at dø i de efterfølgende år.
Han fremhæver også forskning, der peger på, at udviklingen i ens ganghastighed over tid kan være vigtig.
Derfor kan firemeters-testen bruges som et simpelt udgangspunkt, som man senere kan sammenligne med.
En simpel vane kan hjælpe
Vil man arbejde på sin ganghastighed og generelle form, er rådet heller ikke specielt kompliceret.
Regelmæssige gåture kan være et godt sted at begynde.
Ifølge det britiske sundhedsvæsen NHS er gang en af de nemmeste måder at blive mere fysisk aktiv på.
Selv en rask gåtur på blot 10 minutter om dagen kan have sundhedsmæssige fordele og tæller med i den anbefalede ugentlige motion.
Så næste gang du har fire meter fri foran dig, kan det være værd at finde stopuret frem. På få sekunder har du et lille pejlemærke, som du kan følge over tid.