Husstøvmider findes i alle typer tekstiler og trives især i varme og fugtige omgivelser. Hvis du vil undgå allergi eller bare mindske forekomsten af husstøvmider, er det en god idé at holde sig til disse tommelfingerregler.
Lige nu læser andre
Sørg for at husstøvmiderne ikke trives i dit hjem
Det er bevist, at husstøvmider trives bedst i et fugtigt og varmt klima, og dette er en af årsagerne til, at de trives specielt godt i vores sengetøj. Når man står ud af sengen, er den ofte fugtig og varm, og Eva Marxen fra Ren Service A/S anbefaler derfor, at man venter med at rede seng, indtil efter man har luftet ud, og sengen er kølet af. Hun siger desuden ”Vi kan forebygge forekomsten af husstøvmider ved at lufte grundigt ud dagligt og hænge vores tekstiler udendørs når vejret er til det”. Et tørt og ikke for varmt indeklima er altså med til at sikre, at husstøvmiderne ikke stortrives, og er dermed med til at forebygge allergisymptomer.
Giv dine dyner og puder en tur i vaskemaskinen mindst to gange årligt
”Mange tror at der er selve husstøvmiderne vi ikke kan tåle, men i virkeligheden er det deres ekskrementer, der kan give os allergisymptomer. Vi bør derfor vaske vores dyner og puder mindst to gange årligt, og allergikere bør vaske mindst fire gange årligt, ved minimum 60 grader” siger Eva Marxen fra Ren Service A/S. Det er bevist at husstøvmiderne først dør ved temperaturer over 55 grader, og man bør derfor aldrig vaske hverken sengetøj eller dyner og puder på temperaturer under 60 grader.
Læs også
Lad fagmænd hjælpe dig af med husstøvmider og allergisymptomer
Hvis man ikke har plads til hele familiens dyner og puder i vaskemaskinen, og man samtidig vil være sikker på, at husstøvmiderne og deres ekskrementer med sikkerhed forsvinder, kan man med fordel benytte sig af Ren Sevice A/S renseri, der servicerer kunder i Silkeborg, Herning, Ikast og Brande. Selvom vi er nødt til at leve med husstøvmider, da de befinder sig overalt i vores hjem og aldrig helt forsvinder, kan vi altså ved hjælp af simple handlinger og ugentlig rengøring mindske forekomsten af dem og dermed forebygge allergi.