Smarte pengebeslutninger i det nye år

Skrevet af Jonas Chan

27/01/2021
Der er mange, der gerne vil tage kontrol og komme frem til smartere pengebeslutninger i det nye år. Men hvor skal man overhovedet begynde? Og hvordan? Det kan du læse alt om her, så du kan få styr på din økonomi.

Dagens topnyheder

Sponsoreret indhold

 

Smart budget

Du har sikkert hørt det tusind gange, når der er tale om at rydde op i ens økonomi, at man skal sætte et budget op. Men det er faktisk helt sandt. Det er bare ikke lige meget, hvordan du sætter det op. Mange laver et budget, der slet ikke er realistisk, og så bliver det i virkeligheden en falsk tryghed, i stedet for den hjælp, det er ment til at være. Derfor skal du fokusere på, hvor realistisk det budget du sætter op er, og ikke lave det så strengt som overhovedet muligt, så det bliver svært eller umuligt at overholde.

Det er klart, at et budget skal være en udfordring, men det behøver slet ikke at være en uoverkommelig en. Hvis man kommer bagud, hver eneste måned, og aldrig lykkes med at overholde det budget man har sat, så virker det faktisk enormt demotiverende. 

Når du skal lægge dit budget, så skal du gennemgå din økonomi for de sidste tre måneder. Her kan du hurtigt se et mønster tegne sig tydeligt, hvis du for eksempel har nogle forbrugsvaner, der koster meget i det lange løb. Det kan være noget så småt, som den cafe latte du køber hver morgen. Er det en uundværlig luksus eller kan du bruge de 1.000+ kr. du bruger på det om morgenen til noget andet? Måske er det det, der skal til for, at du kan lave en opsparing, som buffer til uforudsete udgifter? 

Vi mennesker er faktisk slet ikke indrettet til at spare. Det er svært for os at tænke langsigtet, og nemt for os at overtale os selv til at gøre ting, der føles godt lige her og nu, for så at tage konsekvenserne senere. Når du har fået et overblik over din økonomi, så kan du gå i gang med at budgettere. Hvis du gerne vil have, at dine penge skal vokse, så skal du måske også sætte nogle penge til side til investering?

Få dine penge til at vokse

Med investering kan du nemlig få dine penge til at vokse, og det er ikke så svært at komme i gang, som du måske tror. Der er nemlig mange steder online, hvor du kan få gode guides til aktier for begyndere. Det er en vanlig misforståelse, at investering er forbeholdt børsmæglere og finanstyper, men sådan er det faktisk ikke. Det kan gavne dig som helt almindelig privatperson, selv om du ikke har nogen udpræget interesse i investering og økonomi fra før. Det er aldrig for sent at komme i gang med gode investeringer. Faktisk er det en af de bedste ting du kan gøre for dine penge. 

Det kan nemlig få dem til at vokse over tid, og hjælpe din økonomi fremover, i stedet for at din opsparing bliver spist af renter og gebyrer. Det er en god økonomisk beslutning i det nye år.