Der er god grund til forsigtighed.
Lige nu læser andre
Når regnen falder, og solen bagefter får lov at varme skovens bund, begynder det at myldre med svampe.
For mange danskere er sensommer og efterår derfor lig med ture i skoven med kurv og kniv – på jagt efter kantareller, rørhatte og andre delikatesser.
Men selvom skovens gaver kan være en sand kulinarisk fornøjelse, gemmer naturen også på farer.
I år kommer advarslen tidligere end normalt, da de første forgiftningstilfælde allerede er dukket op.
Det skriver B.T.
Læs også
Fødevarestyrelsen advarer om, at der lige nu er stor risiko for at forveksle spiselige svampe med giftige arter, der ligner til forveksling.
Nogle af de giftige svampe kan give alvorlige skader på både lever og nyrer.
Allerede nu har Giftlinjen – den landsdækkende rådgivning om akutte forgiftninger – modtaget henvendelser fra borgere, der har været i kontakt med de forkerte svampe.
Linjen får hvert år omkring 1.000 opkald fra bekymrede svampesamlere, og selvom mange viser sig at være falsk alarm, sker der også alvorlige forgiftninger.
”Nogle få svampe er direkte livsfarlige”
Ifølge Henrik Dammand Nielsen, der er enhedschef i Fødevarestyrelsen, er der grund til forsigtighed.
Læs også
“Mange svampe er harmløse, og en hel del er gode spisesvampe. Men nogle få svampe er direkte livsfarlige og kan give alvorlig sygdom,” siger han.
For at undgå ubehagelige eller i værste fald livstruende oplevelser anbefaler Fødevarestyrelsen, at du følger disse tre råd:
- Pluk kun svampe, du er helt sikker på, er spiselige.
- Brug altid friske svampe i madlavningen – gamle svampe kan give opkast og diarré.
- Tag billeder af de svampe, du vil spise. Skulle du få symptomer, kan billederne hjælpe Giftlinjen med at rådgive om den rette behandling.