100 kilo narkotika fundet i Randers

Skrevet af Elo Christoffersen

01/11/2012

Mest læste i dag

En specialpatrulje fra Østjyllands Politi gjorde i aftes et stort fund af narkotika i Randers-området. Der blev fundet næsten 100 kilo narkotika, som fordeler sig med 50 kilo amfetamin, 30 kilo hash og 18 kilo rohypnoler, der svarer til flere tusinde piller.

Det var et tip, der førte politiet på sporet af de mange kilo stoffer.

I løbet af aftenen og natten fandt patruljerne frem til tre personer, der kunne sættes i forbindelse med sagen. Der er tale om en 19-årig mand, en 26-årig mand og en 40-årig kvinde, der blev anholdt mellem klokken 20.20 i aftes og klokken 01.53 i nat. Her til formiddag blev den formodede hovedgerningsmand også anholdt, der er tale om en 41-årig mand fra Randers-området.

Tre af de fire anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag, sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg. Den 26-årige mand er blevet løsladt.