11 amerikanske soldater savnes efter helikopterstyrt

admin

|

11/03/2015

Dagens topnyheder

Det amerikanske militær mistænker dårligt vejr for at være årsag til, at en helikopter er styrtet ned i Florida under en øvelse natten til onsdag lokal tid, skriver NBC News.

Syv marinesoldater og fire andre soldater savnes efter styrtet, og det frygtes, at de er omkommet.

Vragstumper fra en helikopter af typen UH-60 Blackhawk er begyndt at skylle op på kysten ved Den Mexicanske Golf, så det tyder på, at styrtet er sket over åbent vand.

- Det er en redningsoperation. Vi har endnu ikke en status på de 11 personer om bord, siger talsmanden på Eglin Air Force Base, Andy Bourland.

Helikopteren lettede fra byen Destin, der ligger omkring 400 kilometer øst for New Orleans.

/ritzau/