14 skræmte hvalpe reddet fra lade

Skrevet af Lotte Sørensen

19/12/2013

Dagens topnyheder

Dyreværnets udrykningsleder Nina Amdi Carlsen, der er kendt fra TV3-programmet Dyreværnet, blev meget chokeret over synet, der mødte hende, da hun i går blev kaldt ud til en nordjysk gård. Her boede 16 skræmte hunde i en lade, hvor de stort set aldrig havde kontakt med mennesker.

Læs også: Utroligt: Hundehvalp reddet op af kloakrør efter ni dage

Hundenes ejer var en ældre mand, der ikke længere kunne overskue at tage sig af de mange hunde.

- Hvalpenes ejer var faktisk rigtig glad for at se os, da vi ankom til adressen. Han havde ikke selv mulighed for at skaffe nye familier til alle hundene, så for ham var det nærmest en lettelse, at Dyreværnet kom på besøg, siger Nina Amdi Carlsen i en pressemeddelelse.

Læs også: Livstruende overvægtig gravhund har tabt 23 kilo

Han havde dog sørget for, at hundene fik rigeligt at spise, og at der var varme i laden. Men manglen på menneskekontakt havde påvirket de små hunde, der var meget bange for mennesker.

Hundene var dansk-svenske gårdhunde. De ti af hvalpene er seks uger gamle, mens de sidste fire er mellem otte og ti uger gamle.

Dyreværnet sørger nu for at få dem undersøgt af dyrlæger. Når de har vænnet sig til mennesker, vil de blive sat til adoption på Dyreværnets hjemmeside.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se billeder af de små hunde her: