15-årig efter EM-debut for Norge: Jeg var nervøs

Den 15-årige norske fodboldkomet Martin Ødegaard kunne mandag aften føje endnu en rekord til samlingen, da han blev den yngste spiller i en EM-kvalifikationskamp.

Præcis 15 år og 300 dage gammel var han, da han efter godt en time blev sendt på banen for Norge i hjemmekampen mod Bulgarien, der blev vundet 2-1.

- Det var en fantastisk følelse at spille hjemme foran et så stort publikum og få tre point. Alt var godt. Jeg var nervøs, da jeg kom på banen, men når man får sådan en chance, er man nødt til at prøve at nyde det, siger Martin Ødegaard til Uefa.com.

Tidligere har han sat rekord som den yngste spiller i den norske liga og på det norske landshold.

Den nu tidligere rekord som den yngste spiller i en EM-kvalifikationskamp havde indtil mandag stået i 31 år. I den tid har den tilhørt islændingen Sigurdur Jónsson, der var 16 år og 251 dage gammel, da han debuterede i 1983.

Nu er den Ødegaards.

- Det er fedt at have rekorden nu. Alt det, der er sket i år, er svært at beskrive med ord. Jeg prøver bare at nyde det.

Norges landstræner, Per-Mathias Høgmo, var tilfreds med sit 15-årige supertalent.

- Jeg synes, han havde en mere end godkendt debut. Han var tryg med bolden med fremragende boldkontrol og overblik, roser træneren.

Efter 2-1-sejren over Bulgarien har Norge seks point for tre kampe i EM-kvalifikationsgruppe H, hvor Italien og Kroatien begge har maksimale ni point.

De to bedste går direkte videre til EM i Frankrig, mens nummer tre kan avancere via playoff-kampe.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip