19-årig vinder et livs forbrug af kage: Hvad han gør med gevinsten er rørende

Nils Würtzenfeld

451 uger siden

|

05/09/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det hele startede egentlig som en joke, da 19-årige Bradley Williams for sjov skrev en Facebook-besked til et nyåbnet bageri. Det skriver Metro.

Den unge studerende fra det sydøstlige England havde netop set, at bageriet 'Bake Makes' havde åbnet en butik i hans hjemby Canterbury og besluttede derfor at rette en noget særpræget henvendelse.

I en Facebook-besked til bageriet spurgte Bradley Williams, om det nystartede firma var klar på en lille udfordring:

- Hvad så Bake Makes. Hvis jeg får 20.000 likes, 10.000 kommentarer og 5.000 delinger, vil I så sende mig et livs forbrug af brownies?, skrev den unge mand kækt, men havde på ingen måde forventet det svar, han fik på sin drillende forespørgsel.

- Vi kan lide din stil. Udfordringen er accepteret. Du har to dage. Hilsen Bake Makes, stod der i det svar, Williams fik tilbage.

At bageriet tog udfordringen op må siges at være en vovet beslutning – specielt når man tænker på, hvad alverdens internetbrugere kan udrette, hvis de først slår sig sammen.

Og det var netop, hvad folk verden over gjorde, da først historien om Bradley Williams sjove udfordring begyndte at blive delt på nettet.

Bake Makes havde givet den 19-årige spøgefugl 48 timer til at nå de erklærede mål for sin Facebook-forespørgsel, men da først opslaget – med et screenshot af aftalen – gik viralt, skulle Bradley kun bruge 12 timer.

Opslaget var nemlig blevet delt, liket og kommenteret af folk verden over. Fra England til USA og videre til Australien og New Zealand havde Facebook-brugere moret sig over udfordringen og vist deres støtte til Williams ved at sprede opslaget.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Facebook/Bradley Williams

Da de 48 timer var gået, måtte Bake Makes stå ved deres ord og lykønske Bradley Williams med hans præmie – et livs forbrug af brownies.

Bageriet foreslog, at man mødtes for at blive enige om, hvordan den særprægede gevinst skulle udbetales, men da de mødtes med Bradley Williams, fik de sig noget af en overraskelse.

For i løbet af de 48 timer havde den 19-årige Williams haft tid til at tænke sig om, og da det først stod klart for ham, at hvad der startede som en joke pludselig ville resultere i et helt liv med gratis kage, tog han en rørende beslutning.

De uanede mængder brownie skulle nemlig ikke gå til ham selv. I stedet fortalte han Bake Makes, at han gerne ville donerer sin præmie til 'Catching Lives' – et lokalt herberg for byens hjemløse.

- Jeg besluttede, at jeg ville gøre dette til en endnu mere positiv oplevelse ved at donere min gevinst til et godt formål. Når alt kommer til alt lyder et livs forbrug af brownie dejligt, men tænk på hvor mange smil disse søde sager vil resultere i hos folk, der ikke er så priviligerede som mig, udtalte den 19-årige vinder.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Ads by MGDK