Gaderne i Nustrup ved Vojens lugtede her til eftermiddag nok mere af lort end af lagkage. 20.000 liter gylle løb nemlig ud fra en landmands gylletank på Overgaden i Nustrup.
Haderslev Brand & redning, station Gram, blev sendt til Nustrup, hvor det lykkedes dem at stoppe gyllen ved Røddingvej og dermed nåede gyllen ikke ud i et nærliggende vandløb, fortæller indsatsleder hos Haderslev Brand & Redning, Karsten Donner til dagens.dk.
Nu skal redningsmandskabet så have suget den store mængde gylle op.
Gylleudslippet skete på grund af en pumpefejl mellem landmandens stald og gylletanken.