21 år efter mordet på 6-årige Rikki: Nu kan mysteriet endelig være løst

Skrevet af admin

03/08/2016

Dagens topnyheder

Tirsdag blev den 35-årige brite, James Watson fra Cambridgeshire anholdt af det lokale politi i Lisabon - mistænkt for et grufuldt og indtil videre uopklaret barnemord i 1994. Det skriver The Sun.

28. november 1994 forsvandt kun seks-årige Rikki Neave fra sit hjem i England, og hans nøgne lig blev fundet dagen efter i en nærliggende skov. Han var blevet kvalt til døde.

Efter drabet blev Rikki’s mor i første omgang tiltalt for mordet. Hun blev senere fundet ikke-skyldig, men erklærede sig skyldig i misrøgt af både Rikki og hans to søstre. Hun fik derfor syv år i fængsel.

I de senere år har moren, Ruth Neaves forsøgt at få genåbnet sagen flere gange, hvilket til sidst lykkes. Efterfølgende kom politiet på sporet af James Watson.

Artiklen fortsætter under billedet

Her ses seks-årige Rikki. Privatfoto

Derfor blev han første gang anholdt 19. april i år, da politiet ranserede hans mors lejlighed i Peterborough, Cambridgeshire. Efterfølgende blev Watson forhørt i flere dage, men uden resultat. Derfor blev han løsladt mod kaution i juni.

I juli fandt myndighederne dog ud af, at James Watson havde forbrudt sig mod sit forbud om ikke at forlade England. Han skulle eftersigende have smuglet sig selv ud af England via en autocamper fra Dover Havn. Herfra flygtede han i hemmelighed til Portugal.

Engelsk politi allierede sig derfor med flere europæiske kolleger i jagten på Watson.

Dette samarbejde gav altså pote tirsdag, da portugisisk politi kunne anholde den 35-årige mistænkte. Nu arbejdes der på, at få ham hjem til England, hvor han i første omgang kun er tiltalt for at bryde sit rejseforbud.

Yderligere vil politiet fortsat forsøge at afklare, om James Watson kan kædes sammen med mordet på Rikki Neave.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: