28,7 lotto-millioner gik til heldig fynbo

Skrevet af Ronja Ryde

15/09/2014

Mest læste i dag

En heldig fynbo stod midt i madlavningen søndag aften, da han fik sit livs bedste nyhed over telefonen. Han havde lige vundet 28,7 miliioner kroner i Lotto.

-Det blev en lidt anderledes søndag aften. For søren, det er mange penge, siger den nyrige, anonyme fynbo til Danske Spil mandag formiddag - omkring et halvt døgn efter, at han fik at vide, at han er den suveræne vinder af den nette som af 28.769.009 kroner.

Lottovinderen troede først, at Danske Spil ringede for at samle op på hans abonnement. Og da kvinden havde fortalt om formålet med opkaldet var han stadig lettere skeptisk. Så han var lige nødt til at dobbelttjekke kontoen, hvor millionerne ganske rigtigt var tikket ind.

-Vi prøver lige at tage det stille og roligt. Det skal lige lande og fordøjes, siger den heldige fynbo, som har tænkt sig at bruge nogle af pengene til at betale gæld ud, og til at bgyge og sætte i stand.

-Og mon ikke der så bliver til en ekstra ferie næste år, siger han. 

Han fortæller, at de er et ægtepar fra Fyn, men ønsker ellers at bevare sin anonymitet.

Den nye lotto-millionær vandt pengene via sit plus-abonnement, skriver Danske Spil.

Årets hidtil største gevinst er vundet af en østjysk mand i 30’erne og lyder på 30.231.054 kroner. Den faldt i uge 19.