34-årig motorcyklist er død efter ulykke i Vanløse

En 34-årig mand er død, efter at han søndag aften på sin motorcykel var indblandet i en trafikulykke. Det oplyser Københavns Politi.

- Ulykken sker, da han kommer kørende ind ad Slotsherrensvej nær Vanløse. Bilen, der kører foran ham, laver pludselig en U-vending, og han kører ind i siden på bilen, siger vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi til Ritzau.

Bilisten er blevet testet for at have kørt i påvirket tilstand, men der er hverken spor af alkohol eller stoffer, siger vagtchefen.

- Det er for tidligt at sige, om der vil blive rejst sigtelse. Det vil være nærliggende at tro, at der kan blive rejst sigtelse for uagtsomt manddrab og derudover måske nogle overtrædelser af færdselsloven. Men der skal først afhøres nogle vidner og laves en rapport fra bilinspektørerne, siger Henrik Brix.

I første omgang blev den 34-årige motorcyklist kørt til hospitalet i kritisk tilstand, men senere søndag aften døde han af sine kvæstelser.

De pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip