35-årig motorcyklist dræbt i sammenstød med bil

Skrevet af admin

05/07/2014

Dagens topnyheder

En 35-årig motorcyklist mistede livet, da han fredag ved 14.30 tiden stødte sammen med en bilist på Gl. Viborgvej i et vejkryds ved Trekronervej ved Ålestrup.

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Bjarne Askholm til Ritzau.

- Bilisten er en 77-årig kvinde, der ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, da hun kørte ud i krydset, hvor motorcyklisten kom kørende og stødte sammen med bilen.

- Motorcyklisten dør kort efter på stedet af de kvæstelser, han fik ved sammenstødet, mens kvinden har ikke fået fysiske skader, siger Bjarne Askholm til Ritzau.

Politiet har underrettet forældrene til den trafikdræbte og hans samlever.

/ritzau/