Forside Nyheder 36-årig indrømmer bombetrussel mod Rødding Skole

36-årig indrømmer bombetrussel mod Rødding Skole

36-årig indrømmer bombetrussel mod Rødding Skole

Lige nu læser andre

En 36-årig mand har onsdag indrømmet, at det var ham, der tirsdag ringede en bombetrussel ind til Rødding Skole onsdag kort før klokken 11.

– Manden har erkendt at stå bag bombetruslen mod skolen, som førte til, at mere end 600 elever og medarbejdere på skolen måtte evakueres, lyder det i en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden er blevet løsladt, men sagen vil ifølge politiet få et retligt efterspil for ham.

Den 36-årige blev helt udramatisk anholdt på sin bopæl i lokalområdet cirka to timer efter, at politiet var rykket ud til skolen tirsdag. Det vides endnu ikke, hvorfor politiet mistænkte netop ham for at stå bag truslen.

Læs også

Skolen var afspærret i fem-seks timer, mens bombehunde undersøgte skolen, og lærere og personale blev samlet i en anden bygning imens.

Der blev ikke fundet nogen bombe på skolen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK