65.000 danskere i den arbejdsduelige alder mellem 16 og 64 år er siden 2010 kommet væk fra offentlig forsørgelse. Enten er de kommet i arbejde eller er begyndt at tage en uddannelse, og ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.
Det er ifølge regeringen et tegn på, at bølgen af reformer af eksempelvis dagpenge, kontanthjælp og efterløn virker, og det glæder økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).
- Det er et markant fald og et tegn på, at de mange reformer virker. Tallene viser, at der er en faldende tendens i antallet af dem, der sidder fast i offentlig forsørgelse.
- Flere er kommet fra kontanthjælp og i uddannelse, og de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, siger Morten Østergaard, der har en politisk målsætning om, at tre millioner danskere skal arbejde.
Men trods faldet i antallet af danskere på kontanthjælp, førtidspension og efterløn, stiger det samlede antal af danskere på offentlig forsørgelse næste år.
15.000 flere kommer på SU og 25.000 flere får adgang til folkepension i 2015. Derfor vil i alt knap 2,3 millioner danskere være på offentlig forsørgelse fra staten, viser regeringens nye Økonomisk Redegørelse.
Udgifterne til de offentligt forsørgede stiger med 7,9 milliarder kroner - fra 348,7 milliarder kroner i år til 356,6 milliarder i 2015.
Trækkes unge på SU og folkepensionister fra, vil 734.000 danskere næste år får en månedlig check fra staten. Det omfatter blandt andet folk på eksempelvis ledighedsydelse, kontanthjælp, førtidspension, efterløn og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
I lyset af, at den økonomiske vækst stort set har stået stille, og regeringen har halveret forventningerne til væksten i år til 0,7 procent samt nedjusteret væksten næste år fra to procent til 1,4 procent, har den også skruet op for skønnet for ledigheden.
I august ventede regeringen, at bruttoledigheden i gennemsnit ville være 126.000 i 2015. Her fire måneder efter er det tal opjusteret til 130.000 - altså 4000 flere i ledighedskøen.
/ritzau/
