Forside Nyheder 56-årigs død i Bogense efterforskes som drab

56-årigs død i Bogense efterforskes som drab

56-årigs død i Bogense efterforskes som drab

Lige nu læser andre

En 56-årig mand er lørdag formiddag fundet død i sit hjem på Skovvej i Bogense. Dødsfaldet efterforskes som et drab, oplyser Fyns Politi.

Det var hjemmeplejen, der fandt den afdøde og derefter kontaktede politiet.

– Klokken 11.19 modtog vi anmeldelsen, siger vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Henrik Justesen.

– Dødsfaldet efterforskes som et drab indtil videre. Men hvorvidt det er et drab eller ej, kan vi ikke udtale os om endnu, siger han.

Læs også

En 36-årig mand er anholdt i sagen. Manden lå og sov i den afdødes hjem, da hjemmeplejen låste sig ind i huset.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvem den 36-årige mand er, eller hvilken relation han havde til den afdøde mand. Politiet kan heller ikke oplyse, hvordan eller præcist hvornår den 56-årige er afgået ved døden.

– Det er tidligt i efterforskningsprocessen. Vi er ved at lave en såkaldt findestedsundersøgelse på gerningsstedet, og der er retsmedicinere derude nu.

– Vi afventer retsmedicinernes udtalelse, siger Henrik Justesen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK