Forside Nyheder To års fængsel til sjællandsk storhæler

To års fængsel til sjællandsk storhæler

To års fængsel til sjællandsk storhæler

Lige nu læser andre

Det virkede ret systematisk, da en mand fra Slagelse opkøbte stjålne designermøbler som stole og lamper.

På den baggrund er manden, Steen Hansen, der er sidst i 30'erne, af Retten i Lyngby blevet straffet med fængsel i to år.

Efter sin egen tilståelse blev han fredag dømt for 16 tilfælde af groft hæleri, oplyser Nordsjællands Politi mandag til Ritzau.

I nogle tilfælde bankede han nye stelnumre ind i møblerne, som han forsøgte at sælge gennem Den Blå Avis.

Læs også

Ved at ringe op til sælgere af andre møbler fik manden fat i numre, som han så brugte, oplyser politiet.

Den dømte overvejer, om han skal anke straffens længde til Østre Landsret.

Dommen er blot den seneste i en række i et sagskompleks, som politiets specialgruppe Task Force Indbrud har døbt "Operation Easter Parade."

Ved en større aktion i begyndelsen af april tog betjente ud for at ransage 21 forskellige steder på Sjælland, og det førte til varetægtsfængsling af flere af de anholdte.

Tidligere i april er tre tyve blevet straffet for en stribe indbrud.

En mand fra Nivå er idømt fængsel i tre år og to måneder, mens en mand fra Espergærde har fået fængsel i tre år. Den sidste er straffet med fængsel i et år og otte måneder.

Ved ransagningerne fandt politifolkene stjålne designermøbler og elektronisk udstyr.

I komplekset mangler fire andre mænd endnu at få deres sager afgjort, oplyser politiet.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK