Forside Nyheder Anonymous lover hævn efter blodbad i Nice: Vil gøre alt,...

Anonymous lover hævn efter blodbad i Nice: Vil gøre alt, hvad der er nødvendigt for at stoppe terrorister

Billede

De digitale aktivister fra hackergruppen Anonymous sværger i en ny video hævn efter angrebet i den sydfranske by Nice, hvor 84 mennesker mistede livet, da en lastbil kørte direkte ind i folkemængden.

Anonymous forklarer i en ny erklæring, at de vil foretage en 'total mobilisering' for at slå tilbage på de terrorister, som den internetbaserede bevægelse mener stod bag torsdagens blodige handling i den franske ferieby.

I videoen optræder en person med bevægelsens karakteristiske maske om ansigtet, og med en forvrænget stemme forklares det, at Anonymous vil opspore de ansvarlige for det seneste blodbad i Frankrig.

– For at forsvare vores værdier og vores frihed, vil vi opspore medlemmer af terrorgruppen bag disse angreb, lyder det fra den mystiske nyhedsoplæser i videoen.

Læs også: Anonymous har uhyggeligt budskab til Islamisk Stat efter angrebet i Bruxelles

– Forvent en samlet mobilisering fra vores side, lyder budskabet fra Anonymous, der reagerede på samme måde i forbindelse med angrebene i Paris i november 2015.

Hackergruppen forklarede dengang, at de havde haft held til at få lukket flere Twitter-profiler med forbindelser til Islamisk Stat.

Læs også: Søster til Nice-angrebsmand: Han havde psykiske problemer

 – Vi vil ikke give op, vi vil ikke tilgive, og vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt for at stoppe deres handlinger, lyder det videoen.

Se videoen her:

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

 

 

Ads by MGDK