Forside Nyheder Antallet af eboladødsfald passerer 4000

Antallet af eboladødsfald passerer 4000

Antallet af eboladødsfald passerer 4000

Lige nu læser andre

Antallet af dødsofre for den værste ebolaepidemi nogensinde er nu steget til mindst 4033 ud af i alt 8399 registrerede tilfælde i syv forskellige lande, siger Verdenssundshedorganisationen WHO.

Tallene, der er fra den 8. oktober omfatter 2316 i Liberia, 930 døde i Sierra Leone, 778 i Guinea, otte i Nigeria og en i USA.

Desuden er der et tilfælde i Spanien og Senegal, men ingen døde.

I Den Demokratiske Republik Congo er 43 mennesker døde af ebola. Der er registreret 71 tilfælde.

Læs også

Ebola, der siden nytår har spredt sig i Vestafrika, har fået sit navn efter Ebolafloden i Congo, hvor sygdommen blev opdaget første gang i 1976.

Mennesker smittes af inficerede flagermus ved direkte kontakt. Smitte mellem mennesker foregår ved kontakt med blod eller sekreter.

Symptomer ses indledningsvis ved høj feber, hovedpine, muskelømhed, mavepine, træthed, diarré, ondt i halsen, udslæt og opkast.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK