Nogle store planteædende pattedyr som elefanter, næsehorn og kameler mødes ikke kun for at æde sammen, men også for at forrette deres nødtørft i fællig.
Videnskabsfolk mener, at gruppebesørgelsen har adskillige vigtige formål.
Et er hygiejne for at undgå udvikling af nye parasitter, et andet er sikkerheden ved, at mange overvåger området og holder øje med rovdyr, der nærmer sig.
Men nye beviser, der er dukket op i tidsskriftet Nature Scientific Reports, antyder, at det fælles latrin har en meget længere historie, og en der går forud for pattedyrenes.
Et forskerhold under ledelse af Lucas Fiorelli fra Argentinas nationale råd for videnskabelige og tekniske undersøgelser, Conicet, beskriver en guldgrube af forstenede fækalier i den nordvestlige del af landet.
Holdet har optalt ikke færre end 30.000 lorte i størrelsesordenen fra 0,5 til 35 centimeter i længden. Nogle steder lå der op til 100 antikke lorte per kvadratmeter.
Selv om optællingen af fækalier har været et hårdt arbejde, så viser det også, at en grundig gennemgang af materialet somme tider lønner sig.
Det har vist sig, at fælleslatrinet er 240 millioner år gammelt, hvilket er hele 20 millioner år ældre, end det tidligere rekordholdende dyrelokum.
En grundig undersøgelse af fækalierne har vist, at de var efterladt af ingen ringere end medlemmer af Dicynodontes, enorme ton-tunge planteædere, som eksisterede side om side med tidlige dinosaurer.
- Det er det første bevis på kæmpemæssige planteæderes fælleslatriner blandt hvirveldyr, der ikke er pattedyr. Det antyder, at denne pattedyrsagtige adfærd eksisterede blandt pattedyrs fjerne slægtninge, fremgår det af rapporten.
/ritzau/AFP
