A.P. Møller-Mærsk med stort overskud

Skrevet af admin

21/05/2014

Dagens topnyheder

Olie- og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk kom ud af årets første kvartal med et overskud før skat på 2083 millioner dollar, oplyser selskabet. Det svarer til 11,3 milliarder kroner.

Omsætningen blev på hvad der svarer til knap 64 milliarder kroner. Samtidig opjusterer A.P. Møller-Mærsk forventningerne til hele 2014. Resultatet for hele 2014 bliver "væsentligt over" 2013-regnskabet, hvor overskuddet var på 20,3 milliarder kroner.

Nu ventes resultatet at blive omkring 21,8 milliarder kroner.

Det skyldes blandt andet, at verdens største containerrederi Maersk Line er inde i en god gænge og vil levere et større resultat i 2014 end i 2013, hvor det var på 8,1 milliarder kroner.

Mærsk venter, at markedet for transport af containergods rundt i verden vil stige med fire-frem procent, men fragtraterne vil dog fortsat være under pres på grund af hård konkurrence.

/ritzau/