Astronauter er blevet evakueret efter ammoniak-lækage

Besætningen i den amerikanske del af den internationale rumstation er onsdag blevet evakueret til den russiske del på grund af en ammoniak-lækage, skriver flere russiske nyhedsbureauer.

Situationen er under kontrol, og astronauterne er i sikkerhed, lyder det.

Ammoniak er meget giftigt og bruges blandt andet til at afkøle elektroniske kredsløb i den internationale rumstation, der befinder sig omkring 400 kilometer fra Jorden.

I øjeblikket arbejder tre russere, to amerikanere og en italiener på rumstationen. Alle er ifølge det russiske rumagentur Roscosmos i sikkerhed i den russiske afdeling, og den amerikanske del er lukket af.

- Rumstationens hold er sikre takket været hurtige handlinger fra kosmonauter og astronauterne selv og holdene på jorden i Houston og Moskva, siger chefen for den russiske rummission, Maksim Matjuschin ifølge det amerikanske medie NBC News.

Det er ikke første gang den internationale rumstation oplever en ammoniak-lækage. Seneste var i maj 2013.

/ritzau/dpa

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip