Lige nu læser andre
Atlético Madrid er spansk mester i fodbold. Lørdag aften sørgede holdet for at få det ene point, der lige akkurat var nok til at holde FC Barcelona bag sig i titelkampen.
I en af historiens mest dramatiske sæsonafslutninger hentede Atlético Madrid 1-1 på Camp Nou og slutter dermed på 90 point foran Barcelona og Real Madrid, der begge sluttede på 87.
Barcelona kunne med en sejr ellers have vundet titlen i kraft af at være bedre indbyrdes ved pointlighed.
Sådan gik det ikke. Sæsonens store overraskelse kunne fejre sit 10. mesterskab og det første siden 1996.
Læs også
Næste lørdag kan sæsonen ende i totaltriumf med en sejr i Champions League-finalen mod Real Madrid.
/ritzau/