Tusindvis af australiere og newzealændere var lørdag samlet på strandene på den tyrkiske halvø Gallipoli for at mindes de store ofre, som deres forfædre ydede for 100 år siden, da de gik i land for at kæmpe mod tyrkiske styrker fra det daværende Osmanniske Rige.
Soldater fra Australien og New Zealand gik første gang i land med amfibiefartøjer 25. april 1915 på halvøen i Gallipoli i det nuværende vestlige Tyrkiet.
Et stort antal af de invaderende soldater blev dræbt, og de allieredes kampagne i regionen slog fejl og førte til evakuering af overlevende soldater.
Men den kampånd og heroisme, som australierne og newzealænderne udviste har været centralt for landenes nationale identitet, og deltagerne i ceremonierne på stranden ved daggry lørdag var i alle aldre.
- Vi er her i Gallipoli, fordi det, der er skete her, repræsenterer Australien, når det er bedst, erklærede den australske premierminister, Tony Abbott, i en tale ved mindehøjtideligheden, som også havde deltagelse af New Zealands premierminister, John Key, og den britiske tronarving, prins Charles.
Over 8700 australske soldater og 2800 newzealandske soldater blev dræbt - tusindvis af kilometer fra deres hjem. Tabene var katastrofale for de nye, tyndt befolkede lande.
Under slaget forsøgte briterne sammen med franskmændene at forcere Dardanellerne for at få smidt tyrkerne, der var allieret med Tyskland, ud af krigen.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, var fredag vært for en stor ceremoni i anledning af 100-året for det blodige slag ved Gallipoli. Tyrkiet har gjort store anstrengelser for at udbrede budskabet om forsoning.
Armenien kritiserer Tyrkiet for at have fremskyndet markeringen af Gallipoli med en dag i et forsøg på at overskygge den samtidige mindehøjtidelighed af 100-året for osmannernes folkedrab på armeniere.
/ritzau/Reuters
