Australier dræbt i kamp mod Islamisk Stat

En australier, der var rejst til Syrien for at slutte sig til de kurdiske styrkers kamp mod den ekstremistiske milits Islamisk Stat, er dræbt nær byen Tal Hamis i Hasakeh-provinsen.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der følger situationen i Syrien.

Den australske mand blev dræbt i et angreb fra Islamisk Stat tirsdag mod en af den kurdiske milits YPG's positioner, oplyser observatoriet. Det var dog først onsdag, at australierens identitet kunne bekræftes.

Et ukendt antal vesterlændinge har sluttet sig til kurdernes kamp mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.

- YPG rekrutterer ikke aktivt udlændinge, men folk fra Canada, Storbritannien, USA, Spanien, Australien, Holland, Østrig og Frankrig er rejst til Syrien for at slutte sig til dem, siger Rami Abdel Rahman, der er leder af Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Mange af vesterlændingene har kamperfaring, fordi de har været i hæren i deres hjemlande.

I december meddelte Australien, at 20 af landets statsborgere, som var rejst til Irak og Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat, var blevet dræbt.

Kurderne bekæmper Islamisk Stat på flere fronter med støtte fra de luftangreb, som den amerikanskledede koalition gennemfører.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip