Båd på tre ton spærrer fynsk motorvej

På mirakuløs vis kom der ingen personer til skade, da en båd på tre ton pludselig faldt af en trailer på den fynske motorvej nær Nyborg tirsdag middag.

Flere biler stødte sammen i forsøget på at undgå den trillende båd, men kun bilerne har fået skrammer, oplyser Fyns Politi.

- En båd er væltet af en trailer, så en række biler kører sammen. Båden er 12 meter lang og vejer tre ton, og den ligger og spærrer vejen, så vi er i gang med at få den væk fra vejen, siger vagtchef Kenneth Taanquist til Ritzau.

Selvom ingen kom til skade, så tager det lang tid, før bilisterne igen kan køre mod Jylland på den fynske motorvej.

- Vi forventer at kunne åbne igen omkring klokken 16. Der er lige nu godt en kilometer kø, og vi anbefaler, at folk kører af ved Nyborg Vest, siger vagtchefen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip