Baneløbere afbryder Tottenhams Europa League-kamp

Skrevet af admin

27/11/2014

Dagens topnyheder

Torsdagens Europa League-kamp mellem engelske Tottenham og serbiske Partizan Beograd er blevet afbrudt kort inden pausen.

I tre separate tilfælde i løbet af første halvleg, er banen blevet invaderet af tilskuere, hvilket fik dommeren til at sende spillerne i omklædningsrummet.

Efter knap 10 minutters ophold var spillerne dog tilbage på banen og klar til at genoptage kampen.

Den stod 0-0 på det tidspunkt.

Englændernes danske islæt Christian Eriksen var ikke en del af startopstillingen, men befinder sig på bænken.

/ritzau/